Danseriget

NYHED !  Åben for tilmelding

Komprimeret forløb i april og maj!
Da flere ønsker at være med til at danse, afholder jeg igen kurset med start d. 9.april kl. 15.30-18.30.
De følgende gange er : D. 23. april, D. 30. april. D. 7. maj. D. 21. maj og d. 28. maj. Vi mødes kl. 15.30-18-30.
Der er plads til max. 5 deltagere.
Forudsætninger : lyst til dans, bevægelse og leg !
Pris : 1800 kr. (20 % rabat til studerende og som differencieret pris for hvem denne pris er mere bæredygtig.)

 

Jeg er brændende optaget af hvad man som kvinde rummer af nuancer og gaver. Når man selv begynder at udforske og udfolde alle farverne,- både de mørke og lyse, svarer det til at værne om og styrke det arnested af ild, varme og passion, som lever i vores inderste indre. Denne styrkelse kan give en øjeblikkelig høst af mere glæde, gavmildhed ( også til en selv) og at man kan mærke sig selv tydeligere og mere sandt.

Det er ikke en analytisk og teoretisk proces,- det er en helt konkret og mærkbar kropslig sag.
Kvinder til alle tider har danset,- både har der været fællesdanse og pardanse, men måske mere glemte danse, er de rituelle danse til gavn for sammenhængskraft, liv og død, hvor kvindernes egen kraft smeltede sammen med naturens eller et højere formål.

Det er som om, at vi kvinder for tiden er ved at tørre lidt ud og knækker sammen af stress og travlhed.
At danse sig dybere ned i ens egen kvindelighed kan fugte og nære sjælen, og puste til den hellige flamme i arnestedet, som vi måske har glemt at vogte.

Jeg lægger hver mødegang et tema frem mellem os i cirklen, som vi derefter danser med hver for sig i en times dansemeditation. Musikken er varieret,- stemningen er afslappet og rummelig.

jeg er meget inspireret af Jung og lægger op til at vi leger med arketyper, skyggerne i vores personlighed og modsatkønnethed.
Jeg integrerer mine andre erfaringer og inspirationskilder, og inddrager øvelser, som man kan støtte sig med mellem dansedagene.
Eksempler på temaer er : ”Det Kvindeliges mange farver ” Og ” Danserinden fra Dybet ”.

 

 

 

OBS: Dette hold startede i januar og er fyldt op og i gang.

Her er et kursus for kvinder, som holder af at danse eller gøre noget med kroppen, som er sjovt og dejligt. Danseforløbet hedder ”Danseriget”, og foregår 1 gang om måneden i alt 6 gange med første gang d. 29.januar. Det er mandag eftermiddage kl. 16-18.30.
Jeg har altid selv holdt meget af at danse, og bruger tit mit stuegulv til sjov dans , meditativ dans, kraftfulde vrede danse eller stille vuggende danse. Jeg elsker at danse mig glad og tilbage til mig selv ledsaget af et fedt nummer fra min musiksamling.
At danse og bevæge sig åbner dialogen mellem tankerne og kroppen og ryster os blidt ud af stress, opspændthed og holdthed både i sindet og kroppen.

I dette kursus, som hører til det man kalder Dance-movement-therapy, behøver man IKKE at kunne danse ! Altså danse på den måde,  man måske forbinder dans med ( hvis man er lidt påvirket af kønne billeder fra Instagram og Facebook og andre medier) ; at man ser lækker og cool ud, er afslappet, smilende og attraktivt klædt i smukt kropsnært tøj, mens man foretager smarte dansetrin og moves, som på INGEN måde ser kikset, fjollet, underlig, sær ud for nogen som helst, der måske iagttager en ……..og forhåbentligt heller ikke for ens indre kritiker…som måske allerede holder øje med hvad der foregår …..( og her har man opgivet impulsen til at danse )
Nej tak til det udgangspunkt !
Her vugger og vi os blidt til en varm og dansenlysten krop via yogaopvarmning, leger os til et afslappet smil og vågne nysgerrige øjne via øvelser i en lille kreds. Herefter bliver du sluppet løs i en times fri dans til en skøn og varieret playliste. Fri dans med forudgående guidning fra mig, så du kan synke ned gennem præstation, stram selvbevidsthed og blokeringer. Synke ned til sensualitet, non-verbale intuitive sansninger, følelsesforløsning, renselse og genopdagelse af vitalitet. – Folde din kvindelighed ud, din sarthed og din kraft.

Nogle gange danser vi med lukkede øjne, andre gange er der øvelser, hvor vi har åbne øjne.
At danse kan hjælpe med at fordøje alle de indtryk og følelser, vi går rundt med.
At danse er at bevæge sig rytmisk.
Rytme beroliger nervesystemet, og herefter er man bedre i stand til processere tanker og igen finde retning og ro. Her åbner  følelseskontakten sig organisk. Den gode og sunde kontakt, hvor man kan mærke sig selv og andre, er tryg og nærværende.
At danse træner os i at være sammen med det, som er levende i os lige nu.
På den måde træner man også mindfulness.  Dansen kan blive meditativ og dermed skabe de samme effekter som meditation : balance, fokus og følelsesfuld kontakt indadtil.
Dansen bliver et frirum.

Har du spørgsmål eller er du interesseret i at deltage, men kan ikke på de oplyste tidspunkter, så kontakt mig gerne, så jeg evt. kan sætte et danseforløb op på et andet tidspunkt.
Der er 20% rabat til studerende og som differentieret pris til deltagere, for hvem dette er mere bæredygtigt.
Der er max. 6 deltagere på holdet.