Jeg giver behandlinger både på klinikken i Aarhus midtby og på Hamphøjvej 12, 8270 Højbjerg.
Mine behandlinger hjælper typisk mine klienter med at komme over akutte gener med en spændingshovedpine, øm nakke, skulder, ryg, lænd etc.
En anden typisk årsag til at komme er for at få hjælp til at slippe et psykisk pres og en følelse af stress.
Mit arbejde går ud på at afspænde sind og krop og allerhelst afhjælpe årsagen, der førte til ubehaget.
Behandlingen beror på indføling og er individuelt tilpasset, så du - liggende på en briks - får den kropsbehandling der passer til dig den dag, du kommer til sessionen.
ManuVision tager afsæt i teknikker fra Body SDS og dertil anvender jeg kraniosakral-terapi.
De to metoder er meget forskellige, men gode at blande eller vælge imellem.

M

ManuVision

ManuVision er en dynamisk og intens kropsbehandling, der søger at  kontakte de steder i din krop, der trænger mest til det.
I kroppen skabes og lagres de spændinger og blokeringer, som er et resultat af vores bevægelser, arbejde og øvrige handlinger.  Smerter er den måde hvorpå kroppen gør opmærksom på ubalancen – smerter og spændinger som vi ikke i vores dagligdag kan slippe væk fra.
Når opspændte muskler afspændes har det en direkte virkning på sindet og følelsen af stress og pres løsnes gennem intens massage, tryk og stræk.  Manuvision handler således om at skabe liv og gennemstrømning, hvor vores krop og sind har låst sig fast.

– – –

En kropsbehandling varer 4-5 kvarter og koster 500 kr.  Jeg er under uddannelse med ManuVision og tager derfor ikke fuld pris endnu. Medbring venligst lagen.
Send en sms og aftalt tid, du kan finde kontaktoplysninger på Morten her.

K

Kraniosakral-terapi

Jeg afsluttede i 2010 uddannelsen som kraniosakral-terapeut. Behandlingsformen er blid og har dybtgående virkning på centralnervesystemet, som afgrænses af kraniet og korsbenet (sacrum) – heraf navnet kranio-sakral terapi.

ManuVision og kranio-sakral terapi kan:

•    Afhjælpe muskelspændinger og muskelsmerter generelt
•    Fjerne eller mindske graden af spændingshovedpine.
•    Rette op på din holdning.
•    Afspænde åndedrættet og sindet.
•    Hjælpe med at få kontakt til områder i sindet, du prøver at undgå, men som     bevirker en opspænding i kroppen.
•    Hjælpe med at etablere følelsesfuld kontakt med dig selv.

U

Uddannelse

Mortens første uddannelse var konservatoriet, og han har levet af musik i mange år.
Interessen for meditation, kropsbehandling og yoga voksede i årenes løb og førte til det nuværende arbejde på Center på Sind og Krop med primært kropsbehandlinger.
I 2010 tog han uddannelsen som kraniosakral-terapeut på KST under Trine Rosenberg, og er pt. under uddannelse som ManuVision-behandler (færdiguddannes december 2017).

Efter mange års glæde ved yoga uddannede han sig i 2015 som yogalærer.

Fra 2013 har Morten været tilknyttet Center for Selvudvikling og deltager løbende i kurser og forløb indeholdende supervision, meditation, og arbejde med kontakt til indre processer.

CV : Morten

2016-2017: ManuVision-uddannelsen i København.
2016: Starter Center for Sind og Krop med Ina Eskildsen.
2015: Yogalærer fra InHarmony ved Antonina Ramsey
2009-2010: KST-akademiet (kraniosakral-terapi) v/Trine Rosenberg
1988-1992: Musikkonservatoriet
Ernæret sig selvstændig musiker, komponist, performer og underviser i mange år indtil krops-behandlingerne kom i gang.

Klient-citater

Christian Tast
En manuvison kropsbehandling hos Morten er en oplevelse du ikke lige glemmer, hverken i krop eller sjæl. Der bliver ikke lagt fingre imellem og hvad der er blokeret af flow i din krop, vil uden omsvøb blive kortlagt og løsnet.

Gitte S.
Som følge af min kræftsygdom, har jeg haft store problemer med bevægelighed i skulderen og spændinger i nakken. Ved en behandling, med både massage og kraniosakral terapi, har Morten formået dels at løsne op for min skulder og dels at fjerne den hovedpine, jeg har haft i mange uger. Begge dele har givet mig en umiddelbar bedre hverdag med mine forskellige skavanker. Derfor kan jeg kun give Center for Sind og Krop de bedste anbefalinger og jeg kommer helt sikkert igen.

Viola.
Siden en bilpåkørsel har jeg haft alvorlige gener i min nakke som har givet mig kroniske spændingsmønstre, desværre. Efter at have prøvet alskens behandlingsformer, har jeg nu prøvet behandling ved Morten, og jeg anbefaler ham meget i sit arbejde. Jeg har efter første behandling – hvilken var en ovenud behagelig oplevelse – fået det mærkbart bedre; det føles i sig selv som et lille mirakel.

A. Mortensen
Behandlingen virker med det samme på mig. Du er god til at få mig til at slappe af med din stille og harmoniske stemme, og der er en god kombination mellem hårde og blide bevægelser. jeg føler mig åben i min krop og klar til at møde verden efter behandling.    Jeg føler mig 10 kilo lettere og mere rolig og afstresset i mit sind..