Individuel terapi hos Ina 60-80 minutter:  600,-
Vælger man et terapeutisk forløb på 6 gange er prisen 2.700,- (450,- pr gang). Forløbet er et intensivt terapiforløb, som afholdes i løbet af 6 uger. Beløbet betales inden starten af forløbet, og aftalerne lægger vi på plads den første terapigang.


Parterapi (ca halvanden time): 850,-

Tidsbestilling på ina@centerforsindogkrop.dk
eller     SMS/ring på tlf. 4037 8982.
Du kan få tid indenfor få dage og helt sikkert indenfor en uge.

Jeg benytter forskellige metoder – blandt andre:

  • samtaleterapi, herunder kognitiv terapi
  • terapeutisk kropsbehandling
  • kunstterapi
  • meditative/ mindfulness øvelser

Individuel terapi

Jeg arbejder for det meste med samtaleterapi, som ofte kombineres med en skriveøvelse eller en tegneøvelse, hvis dynamikken er til stede. Andre gange er det en øvelse, som er mere indadvendt, og stammer fra mit kendskab til meditation og mindfulness. Nogle gange er det tydeligt, at min klient vil drage nytte af en terapeutisk kropbehandling eller kropslige øvelser på gulvet, og hvis det også føles rigtigt for klienten, så gør vi det.

Disse øvelser og dynamikker er altid i et tæt samarbejde med den pågældende klient, og hvis det vækker lidt uro eller blokering i stedet for at være åbnende, arbejder jeg i stedet med præcist det som kommer til syne hos klienten, således at klienten altid kan være helt “med” og nærværende.

Det, som ligger mig meget på sinde og hjerte er, at mine klienter føler, at de kan være i terapien med lige det, som bevæger sig i ens sind og krop lige i det nu.

Jeg kan også godt lide at sende hjemmeopgaver/ hjemmeøvelser og fokuspunkter med klienten, da det ofte har den virkning, at man som klient føler, at man har en konkret ting, som man kan gøre, når det bliver svært. Eller at man kan blive blive ved med udforske og tænke over noget, som kom frem i terapien. Disse øvelser er bløde aftaler, som jeg laver i samarbejde med mine klienter.

En session varer ca. 5 kvarter, men da jeg godt kan lide at få et godt og bredt billede af min klient den første gang, varer denne session oftest 1,5 time.

Parterapi

Parforholdet er til tider en udfordring,- måske synes man, at kommunikationen eller kontakten til den anden er vanskelig, måske føler man, at tilliden og kærligheden er udfordret, og her kan parterapi være en stor hjælp. Mange par oplever, at man lytter og udtrykker sig på en anden og ny måde, når man sidder foran terapeuten med sin partner – og med kommunikationsredskaber fra terapien og eventuelle hjemmeøvelser kan følelsen flyde igen, så man kan åbne sig mod hinanden.  Man kan også bruge parterapien til vedligeholdelse og pleje af sit parforhold.

Nogle mennesker finder, at adgangen til deres indre liv og følelser
er meget nemmere hvis de fordyber sig i kreativitet –
også selvom man ikke selv synes, at man er god til at
tegne, male, forme eller bruge stemmen.

Jeg har med stor fornøjelse faciliteret en del forløb med kunstterapi,
hvor kursisterne maler med acrylmaling og pensel,
og hvor vi efterfølgende taler om billederne –
som derved bliver en vej ind til kursistens følelsesliv.

Ina Nørskov Eskildsen

Ina har tidligere gennem 10 år drevet sin egen psykoterapeutiske klinik i Randers med samtaleterapi, kunstterapi, meditation og forløb med bevægelse, stemme og fortælling. Ina har gennem et par år været censor i forbindelse med eksaminer fra psykoterapiuddannelsen på Tobiasskolen i Hadsten, og har undervist på psykoterapiuddannelsen i Center for Selvudvikling i Århus.

Citater fra Inas klienter

Richard:
For 4 år siden vaklede mit ægteskab og jeg kæmpede voldsomt med mit temperament. Det har jeg sådan set gjort hele mit liv, men efter min første søn kom til verden – med de udfordringer som dette naturligt giver i et ægteskab – blev tingene for meget, og jeg besluttede mig for at søge hjælp. Som mand og med min personlighed var det et kæmpe skridt og ekstremt unaturligt, men noget måtte gøres, hvis jeg ville beholde min familie. Igennem mit netværk fik jeg kontakt til Ina, og må sige nu at det var en gamechanger for mit liv. Ina har formået at få en tilsyneladende følelseskold person til rent faktisk at mærke sig selv og være i stand til at kunne agere ud fra dette. Det har hjulpet mig meget, både i mit professionelle liv samt i mit private liv. Mange af min kollegaer beskriver mig som version 2.0, hvilket er utrolig bekræftende for, at man er på rette vej.
Jeg er stadig gift og vi har fået nr. 2.

Zandra:
Hos Ina fandt jeg følgeskab på rejsen gennem mit indre landskab. Hun er ved min side, når jeg bevæger mig gennem de mørke grotter hvor jeg ikke tør gå alene. Låner mig mod og styrke til at se og kæmpe mod det der findes i mine skygger, og er mit værn når kampene bliver for overvældende. Sammen fejrer vi det og planter flag når jeg genvinder land! Ina er min varme, empatiske og stærke guide på mit livs vigtigste rejse (rejsen hjem til mig selv) og for det jeg er dybt taknemmelig!

Ina har erfaring i
at hjælpe klienter med :

* Selvsaboterende og fordømmende tanker og følelser.

* Lavt selvværd.

* Stress og anspændthed som følge af pres og forventninger til præstation.

* Vredeshåndtering.

* Coaching omkring livsopgave og indre kompas karrieremæssigt.

* Psykiske ubalancer som f.eks. borderline-struktur og angstlidelser.

* Akutte kriser ved skilsmisse, dødsfald eller sygdom.

* Langvarige forløb omkring ændringer af personlighedsmønstre og strategier.

Uddannelse

Ina Nørskov Eskildsen blev oprindeligt uddannet som lærer og arbejdede 9 år i folkeskolen. Herefter fulgte en 4-årig uddannelse som psykoterapeut fra Center for Selvudvikling, hvor hun i nu 16 år har deltaget i grupper, fået supervision og arbejdet med sin egen indre proces. Sideløbende har hun i ind- og udland deltaget i kurser og arbejdsforløb udi stemme-træning, kunstterapi, clairvoyance, historiefortælling, systemisk familieopstilling, tantrisk arbejde og rituel dans.
Af  anden livserfaring kan nævnes, at hun har 4 børn i alderen 15-24 år, har været igennem en skilsmisse fra sin første mand – og efter 19 års kærlighedsfyldt ægteskab med sin anden mand døde denne af kræft.

CV : Ina Nørskov Eskildsen

2004-2008: Uddannelse som psykoterapeut ud fra et spirituelt livssyn fra Center for Selvudvikling ved Jens Enemark.
Siden år 2000 har Ina deltaget i selvudviklingskurser, fået supervision og egenterapi hos Jens Enemark. Denne proces er fundamentet for hendes arbejde med andre mennesker.

1989-1993 : Uddannelse som folkeskolelærer, arbejder i folkeskolen i 9 år.
2003-2004: 1 årigt kunstterapiforløb hos Karen Rosenkilde, Århus.
2005-2007: 2- årigt uddannelseforløb hos Brita Haugen, Vestjyllands Højskole i ” Myte, dans og fortælling”.
2005-2010:  Vekslende forløb og kurser i kunstterapi ved Ellen Enemark, Center for Selvudvikling, Århus , Kurser i fortælling og stemmearbejde hos Katrine Faber, Århus, og Leo Sofer, England samt Nancy Mellon, USA.
2008: 1- årigt forløb ved Ole Lauridsen, Århus i drømmetolkning.
Ina følger forløb i meditativ dans og bevægelse ved Gunhild Noltesmeier, Århus.
2009 – 2012: Medunderviser på Fortællekurser med Brita Haugen, Vestjyllands højskole
2011: 1- årigt forløb i clairvoyance hos Birgit Holm, Lading
2010: 1- årigt forløb i stemmearbejde på kurset Vox Viva ved Katrine Faber
2010 – 2014: Kurser i tantra, parforhold, spiritualitet og energiarbejde, Holland og Sverige.

2014-2015 : 1-årigt uddannelsesforløb i systemisk familieopstilling ved Doris Fischer.

2017 : Kursus i intensiv dynamisk korttidsterapi ( ISTDP) hos psykolog Bjarne Thannel, Horsens

2017 : Kurser i mindful self- compassion.

Hvad er terapi?

Ordet ’terapi’ er græsk og betyder ’at drage omsorg, ærbødigt vise opmærksomhed og behandle’. Det er smukt dækkende for min grundholdning til terapi. Jeg vil altid støtte klientens proces med stor respekt og omsorg. Jeg betragter det at gå i terapi som at skabe sig selv et rum, hvor man kan se indad og mærke sig selv et sted, hvor der ikke er fordømmelse eller pres. Terapisessionen er dit rum til selvpleje, fordybelse og indsigt, og terapeuten er din venlige hjælper.

Kontakt Ina Nørskov Eskildsen for at bestille tid eller høre mere.